survivors of redding

Rigtig mad...

Gruppen ankommer til en større by omgivet af en høj stenmur i deres søgen efter haxtes’ acolytes og indlogerer sig på den lokale kro “den springende hjort” for natten.
Det de oplever næste morgen er en næsten hellig milepæl i deres liv- Rigtig mad (kartoffelmos) de aftaler med kroværten at købe en ladning af denne herlige spise og går derefter ud i byen fr at lede efter spor. De finder ud af at acolytesene har været forbi byen og været ret så ubehagelisge overfor indbyggerne, men ingen ved rigtigt hvor de er blevet af…
Gruppen køber en sært udseende kæmpekat (hest) fra en forbipasserende mand og vender tilbage til kroen for at afslutte deres handel med indehaveren.
Inde på kroen er der imidlertid ualmindeligt stille og ved nærmere eftersyn viser det sig at kroværten og alle gæsterne ligger døde på gulvet eller bordene, bortset fra en enlig skikkelse ved et lille bord i hjørnet.
Octus spiser en kort middag med denne mand og det viser sig at han (som så mange andre) godt kunne tænke sig at får fingrene i en af de famøse boltshells og giver et konkret lead om hvor acolytene befinder sig.
Gruppen begiver sig videre mod østre stenborg- en lille flække en lang dagsrejse derfra hvor de befinder sig. Hele gruppen begiver sig med det samme afsted og snart er gruppen sulten og træt.
En del af gruppen går på jagt mens en anden del slår lejr. Jagtgruppen nedlægger en slags fugl og begiver sig tilbage for at finde de andre. Det lykkes desværre ikke så godt og jægerne beslutter sig derfor at lave deres egen lejr.
Samtidig kan lejrgruppen ikke forstå hvor aftensmaden bliver af og deres forvirring bliver kun større da de bliver overfaldet af en monstrøs ugle- gorilla med skarpe kløer der sårer en af dem voldsomt, før det lykkes for Arch militanten at skræmme den væk.
Jægerne hører støjen og Kaptajn octus tager navigatøren estaffan med for at hente de uheldige lejrmagere. På vej tilbage for at mødes med resten af gruppen bliver de dog endnu en gang overfaldet af ugle- gorillaen. Denne gang slår den både arch militanten og estaffan i jorden med svære skader, mens octus, sædvanen tro, slagter fjenden uden en skramme- han kapper hovedet af uhyret med sit chainsword.
Uhyret bliver skinnet og ribbet for kød, hoved og “poter” hvorefter det langt om længe lykkes at slå lejr for natten og behandle skader.
Dagen efter ankommer de til en død og øde østre stenborg. Da de ikke har held med at finde liv slår de lejr i byens kirke mens området bliver tjekket. De kan se en anden på ikke langt derfra men ingen tegn på liv bortset fra lidt skorstensrøg.
Der kommer en underlig gut og fortæller dem at acolytesene befinder sig i netop den lille naboby’s kapel, hvis vinduer vender ud kirketårnet i østre stenborg.
De af Malakai’s guardsmen som var taget med gruppen fik ordrer på at sikre flugtvejene fra kapellet og gjorde “Pilzkrankheit” klar til skud i kirketårnet. Han fik hurtigt øje på nogle skikkelser bag ruden i kapellet og udvalgte sig en mand i noget der mest af alt mindede om en pladerustning. Da guardsmenene var på plads, sendte octus to skud afsted mod den rustningsklædte skikkelse og satte straks derefter i løb ned af trapper og stiger så gruppen kunne komme guardsmenene til hjælp.

Comments

Octus_Purgo

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.