survivors of redding

The battles of wills

Gruppen har svært ved at læse deres kort og finde vejen tilbage til dropskibet. Under deres søgen efter et bedre kort, finder en fra gruppen en hemmelig gang under et af husene. Gangen fører til et kættersk shrine med udskæringer af store fugle på væggene, samt én stor statue bagerst i rummet. Statuen holder i sin hånd, et stort, smukt tilvirket scepter udsmykket med ædelsten i alle farver gruppen hugger bogstaveligt talt hånden af statuen og tager sceptret med sig. De går lidt rundt og finder også en bog med en hængelås på. Navigatøren begynder umiddelbart derefter at mærke forstyrrelser i the warp og flygter ud af rummet. Noget mistænkeligt og betydeligt mere årvågne, begynder resten af gruppen at bevæge sig mod udgangen- kun for at blive afskåret af deres gamle bekendtskab Mattheus som har dræbt de sidste inquisitorial stormtroopers og udbeder sig “relikviet” før han vil tillade dem at forlade shrinet. Efter en kort diskussion går det op for gruppen at det føromtalte “relikvie” ikke er hverken bogen eller sceptret, men derimod den fantastisk smukke boltpistol der havde været en del af deres loot efter slaget ved abbeyen. Octus vælger til sidst at sælge Mattheus våbnet mod at få “ultimativ viden” Mattheus indvilliger, får boltpistolen og siger derefter ét ord til Octus: “Duaatgzul” Undrende forlader gruppen herefter templet .
Tilbage på overfladen får de styr på deres kortproblemer og sætter kursen tilbage imod den første by de kom til- og deres skib.
Tilbage i den første by, opsøger de i håb om en belønning borgmesteren. Desværre for dem kommer de ikke til at møde ham, da den fyr der havde ryddet krostuen, første gang de var i byen dukker op. Han vil også have boltpistolen og giver gruppen en sidste chance for at skaffe den tilbage og lader dem gå.
Gruppen skynder sig derefter tilbage til dropshippet, der skal have geninstalleret styresystemet før de kan forlade planeten. Men Athellus arbejder på dét, sidder resten af gruppen og forsøger at regne mattheus’ kryptiske besked ud. På et tidspunkt bliver ordet “Duaatgzul” nævnt og Octus får straks store smerter, men også følelsen af at der måske var noget der og bad derfor de andre om at råbe ordet HØJT. Da ordet blev råbt kollapsede Octus og blev efter ni skeunder erstattet af daemonen Duaatgzul der forklarer at han “låner” Octus’ krop for at kunne løse den opgave som han havde fået af mattheus- at hjælpe gruppen og besvare deres spørgsmål…

View
Battelatabby...

Et lettere komisk syn møder gruppen da de ankommer til kamppladsen- Et helt squad af tungt bevæbnede stormtroopers bliver holdt hen af en 4 mand stærk gruppe… De fleste af dem er pinned af en enkelt gunner med en heavy bolter.
To fra gruppen når slet ikke i kamp da den ene bliver flået til fars af en håndgranat og den anden får jaget en kanyle i halsen. Den efterfølgende kamp er kort men i høj grad dødbringende. To af de 4 der var i huset får gruppen pillet ned med en serie af heldige bolterskud. De to andre bliver en anden sag… Det meste af gruppen fokuserer på at standse gunneren der til sidst bliver kvalt med en geværrem. Octus, har samtidig fået hænderne fulde af powerarmor beklædt, thunderhammer bærende fanatisk cleric, som til sidst får kløvet skallen af Octus’ powersword.
Herfeter fulgte gruppens bedste loot til dato og efter en god nats søvn var de klar til at transportere deres bytte tilbage til dropshippet.

View
Rigtig mad...

Gruppen ankommer til en større by omgivet af en høj stenmur i deres søgen efter haxtes’ acolytes og indlogerer sig på den lokale kro “den springende hjort” for natten.
Det de oplever næste morgen er en næsten hellig milepæl i deres liv- Rigtig mad (kartoffelmos) de aftaler med kroværten at købe en ladning af denne herlige spise og går derefter ud i byen fr at lede efter spor. De finder ud af at acolytesene har været forbi byen og været ret så ubehagelisge overfor indbyggerne, men ingen ved rigtigt hvor de er blevet af…
Gruppen køber en sært udseende kæmpekat (hest) fra en forbipasserende mand og vender tilbage til kroen for at afslutte deres handel med indehaveren.
Inde på kroen er der imidlertid ualmindeligt stille og ved nærmere eftersyn viser det sig at kroværten og alle gæsterne ligger døde på gulvet eller bordene, bortset fra en enlig skikkelse ved et lille bord i hjørnet.
Octus spiser en kort middag med denne mand og det viser sig at han (som så mange andre) godt kunne tænke sig at får fingrene i en af de famøse boltshells og giver et konkret lead om hvor acolytene befinder sig.
Gruppen begiver sig videre mod østre stenborg- en lille flække en lang dagsrejse derfra hvor de befinder sig. Hele gruppen begiver sig med det samme afsted og snart er gruppen sulten og træt.
En del af gruppen går på jagt mens en anden del slår lejr. Jagtgruppen nedlægger en slags fugl og begiver sig tilbage for at finde de andre. Det lykkes desværre ikke så godt og jægerne beslutter sig derfor at lave deres egen lejr.
Samtidig kan lejrgruppen ikke forstå hvor aftensmaden bliver af og deres forvirring bliver kun større da de bliver overfaldet af en monstrøs ugle- gorilla med skarpe kløer der sårer en af dem voldsomt, før det lykkes for Arch militanten at skræmme den væk.
Jægerne hører støjen og Kaptajn octus tager navigatøren estaffan med for at hente de uheldige lejrmagere. På vej tilbage for at mødes med resten af gruppen bliver de dog endnu en gang overfaldet af ugle- gorillaen. Denne gang slår den både arch militanten og estaffan i jorden med svære skader, mens octus, sædvanen tro, slagter fjenden uden en skramme- han kapper hovedet af uhyret med sit chainsword.
Uhyret bliver skinnet og ribbet for kød, hoved og “poter” hvorefter det langt om længe lykkes at slå lejr for natten og behandle skader.
Dagen efter ankommer de til en død og øde østre stenborg. Da de ikke har held med at finde liv slår de lejr i byens kirke mens området bliver tjekket. De kan se en anden på ikke langt derfra men ingen tegn på liv bortset fra lidt skorstensrøg.
Der kommer en underlig gut og fortæller dem at acolytesene befinder sig i netop den lille naboby’s kapel, hvis vinduer vender ud kirketårnet i østre stenborg.
De af Malakai’s guardsmen som var taget med gruppen fik ordrer på at sikre flugtvejene fra kapellet og gjorde “Pilzkrankheit” klar til skud i kirketårnet. Han fik hurtigt øje på nogle skikkelser bag ruden i kapellet og udvalgte sig en mand i noget der mest af alt mindede om en pladerustning. Da guardsmenene var på plads, sendte octus to skud afsted mod den rustningsklædte skikkelse og satte straks derefter i løb ned af trapper og stiger så gruppen kunne komme guardsmenene til hjælp.

View
ingen noter

Du må lige tage og skrive det her afsnit ikk?

View
How to parlay

Efter en række handler og ærinder på D- Alpha, spiste Cpt. Athellus og Octus, en dekadent middag med commisar malakai bestående af dåskekød, jollycola og vin.
Da aftenen var til ende satte Gruppen retning mod deres målsystem.
De ankom sikkert til udkanten af systemet, kun til at komme under beskydning fra et piratskib… 4
Da Medusa ikke var udstyret til åben kamp, beordrede Cpt. Athellus at man skulle åbne forhandlinger med angriberne. Deres ønske blev efterkommet og med angribernes accept satte gruppen afsted mod fjenderne i medusas dropship- med Malakai og hans guardsmen i lasten.
Da gruppen ankom i modtagelseshallen har de derfor i overtal og langt bedre bevæbnet.
Efter en kort meningsudveksling med piraterne kaptajn åbnede gruppen ild mod piraterne og sendte de der overlevede i vild flugt ud af rummet. Octus kløvede personligt piratkaptajnens hoved med sit chainsword, men Athellus gik rundt og henrettede sårede fjender…

View
The art of war (not present in this post)

Octus stod og viftede med sin dokument fra inquisitor haxtes foran døren til sisters of battle shrinet og gruppen blev også lukket ind, dog til den nedslående besked at indtil en ny leder i shrinet var udpeget, kunne det desværre ikke lade sig gøre at udlevere sen hellige boltshell.
Gruppen bad om lov til at bede ved alteret hvor boltshell’en blev opbevaret og ønsket blev selvfølgelig efterkommet.
De havde allerede da besluttet at forsøge at stjæle det lille relic, men det failede og de kom i en meget beskidt lige på og hårdt ildkamp med vagterne…
Stærkt skadede (navigatøren manglede begge ben) stak gruppen af fra templet med boltshell’en trygt i Octus patronbælte. De fandt et lille værelse hvor de plejede deres sår i et par dage, hvorefter de tog tilbage til Medusa og kontaktede Haxtes.
De fik koordinaterne til et nærliggende solsystem og gjorde straks klar til warp travel.
Den erfarne navigatør lavede desværre en grim fuckup, der resulterede i at de kom ud af warp midt i det store tomme rum, hvor de endte mned at ligge stille et par dage inden de kunne nå deres destination.
Vel ankommet fløj gruppen over til Haxtes’ skib og modtog deres belønning for arbejdet, samt en ny mission vedrørende en anden boltshell. For at holde poisons mel rent, blev en commisar ved navn Malakai sendt med gruppen.

View
"the role of fate: p233"

gruppen vadede i dock på D-alpha, hvor de mødte Grendel, der pænt bedte om at få lov at slutte sig til det nye skibs crew, gruppen accepterede hvorefter det fortsatte med det lille kloster for at afpresse Magnus Praetus til at udlevere deres power-armors… afpresningen ved brug af inquisitionen slog fejl og Magnus beordrede ild mod gruppen, den knapt-så-gode cleric Octus greb straks præsten Magnus som gidsel og kamp-søstrene indstillede ilden, deres umiddelbare leder trådte frem og henrettede personligt Magnus for kætteri…
med ærefrygt (taktisk tilbagetrækning) forladte gruppen klosteret og kontaktede deres inquisitor Haxtes omkring den hellige boltshell nummer II i klostret, og fik dernæst bedsked på at tilbagebringe den for ekstra total-belønning

View
ROOGTRADOR!

de to ene overlevere, cpt-Attellus og Octus purgo, kører klar på kamp op ad elevatoren mod broen, døren åbnes og de bliver mødt af en tom bro… Atellus finder lidt information om en station på en måne i orbit om samme planet som dem, mens Octus kontakter Techpriest Castus, Castus bliver eskorteret til broen af Orange og han hjælper med at genaktivere systemerne, de tager tilbage mod Hades og på vejen dukker den mystiske skikkelse (Matheus) belejligt op og fortæller dem at den lille flaske blå kan “rense” skibet for goobacks… gruppen tager til life-sus og frigiver det i luften, alle goobacks dør…
de tager Hades’ dropskib til måne-basen hvor Castus påbegynder masse-rekrutering af crew, og det lykkes dem at hyre en god 9000-stykker, og i samme process opbruge deres funds… Hades bliver skilt ad og lastet ombord på det nyoprydtede skib ‘Medusa’. med en stor mængte recourcer i form af reservedele, et stort nyt skib, en god besætning med nyfunde brugbare kontakter, og et sprit nyt codex at følge; Roguius Tradius. er det kun galaksens kanter og farer der sætter grænser for vores nyfunde eventyrere.

View
af jord er du kommet, til sølvfisk-mutant-føde skal du blive

gruppen begiver sig længere ind i skibets mørke dybter i jagten på ultragooback-fosterarm på vejen støder de på en enkelt besynderlig lille skabning der mest af alt minder om en enorm sølvfisk, de forstsætter med forsiktige skridt ned ad korridorren, hvor en mystisk personlighed giver sig til kende fra mørket, han ønsker gruppens ene hellige boltshell, og tilbyder en lille flaske blå, lidt snavs på den gode præst fra kapellet på D-Alpha, og directions til ultragooback-fosterarm i bytte, gruppen accepterer og cpt-Attellus giver et blodigt håndtryk på det… de fortsætter mod lastrummet hvor de har fået at vide den befinder sig… det lykkes dem at finde en elevator ned til nederste nivou, men da døren åbner bliver de mødt af horder af goobacks og psyko-menneske-sølvfisk, de kæmper sig heroisk gennem masserne mens de kører op igen, dog med deres trofaste guardsman som pris… Attellus beslutter at åbne til broen med en ny-funden plasma-cutter istedet…

View
goobacks... goobacks everywhere

Castus går ud af dropskibet, der høres skud på den anden sidde efter et lille minuts-tid, og et skud penetrerer døren, gruppen skynder sig med voldsom hast (de tager det stille og roligt) ud for at se til deres højtelskede companion Castus… da de kommer ud ser de han har nedlagt et par sort-berobede skikkelse der er så meget maskine som mennesker, de beslutter sig for at begive sig ud i Hades for at nedkempe truslen, mens Castus bliver tilbage og repererer dropskibet…
snart finder gruppen ud af at Hades er stødt igennem siden på et meget større, mørktlagt, og næsten dødt skib. efter en lille smule udforskning støder de på nogle nøgne kanyle befænkte personer, der opfører sig meget sært. da gruppen kommer videre ind i det større skib støder de så på en horde af disse, de beslutter nådesløst at nedslagte alle disse uden videre ved systematisk og brutal aflivelse… som ikke var i kejserens navn. gruppens cleric mærker i løbet af episoden allerede sår i sjælen…
de fortsætter videre op og kommer til messen, der finder de døren til broen, men den er låst, og det lykkes techpriesten Atellus at indsamle data fra diverse lig der ligger derinde, til at kunne identificere en potentiel bærer af nøglekortet til broen… Ultragooback-fosterarm

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.